top of page

FAQ

IMG_0975.HEIC

Filipskolens organisation

Filipskolen hører under Hovedstadens Privatskoler. 

Hovedstadens Privatskoler ledes af en fællesbestyrelse. 

Fællesbestyrelsen fastsætter skolens formålsparagraf og har det overordnede ansvar for ansættelser, afskedigelser og økonomien.

Skolebestyrelsen består af 3 repræsentanter fra fællesbestyrelsen, 2

forældrerepræsentanter valgt af kontaktforældrerådet, medarbejderrepræsentant, SFO-leder, viceskoleleder og skoleleder (de fire sidstnævnte uden stemmeret).

På bestyrelsesmøderne drøftes skolens hverdag, undervisning, pædagogik,

budgetter, ferieplan og trivsel på skolen. 

Der afholdes skolebestyrelsesmøder min. 2 gange hvert halvår samt efter behov.

Skolebestyrelsen bliver inddraget i den daglige drift i samarbejde med

skoleledelsen.

Kontaktforældrerådet er et rådgivende organ til skolebestyrelsen og ledelsen. De

er talerør for de forskellige klasser på Filipskolen.

Elevrådet består af 2 elever for hver klasse. En repræsentant og en

suppleant. De kommer med ønsker til personalemøder.

Samarbejdsudvalget samarbejder med skoleledelsen, hvor der bliver

afholdt møder 8 gange årligt. Her drøftes den daglige drift.

Personalemøder afholdes 8 gange om året, hvor udvikling, planlægning og organisering er i fokus. 2 af møderne er hele personalet samlet, ligesom alle er på en årlig personaletur, hvor skolen har lukket en fredag. 

 

Medlemmer af Fællesbestyrelsen

Formand 

Martin Vestergaard Andersen

Næstformand

Miriam Reichstein Wejse

Medlem af ansættelsesudvalget på Filipskolen

Thomas Christensen

Medlem af ansættelsesudvalget på Filipskolen

Nicoline Lind-Holm Kuhnt

 

Medlem af ansættelsesudvalget på Jakobskolen

Kasper Skårhøj

Medlem af ansættelsesudvalget på Jakobskolen

Henrik Gunnertoft Bojsen

Medlem af ansættelsesudvalget på Jakobskolen

Lis Christensen

 

Medlemmer af skolebestyrelsen

Martin Vestergaard Andersen

Thomas Christensen

Nicoline Lind-Holm Kuhnt

Stefan Høngaard Andersen

Mette Legarth

Medarbejderrepræsentant

 

Kontaktforældrerådet

Kontaktforældrerådet består af 1 klasserepræsentant, og

1 suppleant fra hver klasse. De mødes 2 gange om året. Blandt disse

vælges to forældre til skolebestyrelsen. På mødet i september vælges en ny

forældrerepræsentant til skolebestyrelsen. Forældre, ledelse og

repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i mødet.

 

Samarbejdsudvalget

Samarbejdsudvalget består af følgende roller og personer:

AMR: Jonas Sebastian Fuhrmann 

TR: Emma Reinholt Mikkelsen

Skoleleder: Kezia Bidstrup

Viceskoleleder: Nina Dufke

SFO repræsentant

 

Elevrådet

Elevrådet på Filipskolen består af medlemmer og suppleanter fra 3.-9. kl.

Kontaktlærer: Jette Juul Pedersen

Elevrådsforperson

 

Læseplaner

Undervisningen i de enkelte fag tager udgangspunkt i Fælles mål.

Undervisningen på Filipskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Vi tilbyder tysk som 2. fremmedsprog. 

 

Projektopgave

Der arbejdes med projektopgave i 8. og 9. klasse. Opgaven er obligatorisk for

eleverne. Eleverne kan i 9.kl. vælge at få karakteren til at fremgå af afgangsbeviset. 

 

Prøver

På Filipskolen afslutter eleverne i 9. klasse undervisningen i

dansk, matematik, engelsk og naturfag samt to udtræksfag med folkeskolens

afgangsprøve.Derudover aflægger eleverne i 8.klasse prøve i et praktisk-musisk valgfag. 

Karakteroplysninger for Filipskolens afgangsklasser finder du på Undervisningsministeriets hjemmeside eller under fanen Om skolen

 

Elever, der går på Filipskolen skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens 9. klasses

prøve (FP9)

Obligatoriske fag:

  • Dansk (Mundtlig, Skriftlig fremstilling samt Retskrivning og læsning)

  • Matematik (Skriftlig)

  • Engelsk (Mundtlig)

  • Naturfag (Mundtlig)
     

Desuden trækkes ét af følgende naturvidenskabelige fag:

  • Biologi (Skriftlig)

  • Geografi (Skriftlig)

  • Fysik/Kemi (Skriftlig)

  • Matematik (Mundtlig)

  • Idræt (Mundtlig og praktisk)

 

Og et af følgende humanistiske fag:

  • Engelsk (Skriftlig)

  • Tysk (Skriftlig)

  • Tysk (Mundtlig)

  • Historie (Mundtlig)

  • Samfundsfag (Mundtlig)

  • Kristendom (mundtlig)
     

Hvilke fag der bliver udtrukket offentliggøres i slutningen af april.

 

 

Tilsynførende

Filipskolen har en tilsynsførende, der over for undervisningsministeriet skal

godtgøre, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en

helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Filipskolens tilsynsførende er i 2022 Carsten Dahlerup.

Tilsynsrapporten udarbejdes af Carsten Dahlerup som en

væsentlig del af skolens samlede evaluering. Han er forældrevalgt og ekstern

i huset. Carsten har god faglig indsigt og får et godt kendskab til skolens

undervisning og kultur samt elevernes udbytte af undervisningen gennem

sine besøg på skolen, samtaler med pædagogiske medarbejdere og ledelse.

Han gennemgår årsplaner, evaluerings- og samtaleark, tests og prøver.

Besøget afsluttes med en samtale med ledelsen, hvor ideer til ændringer

/udvikling drøftes.

 

Digital dannelse – gode råd til forældre

Internet og mobil i børnehøjde

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i børnenes hverdag så tag udgangspunkt

i, hvordan internettet og mobilen opleves i børnehøjde.

At internettet er et sted, hvor børn og unge finder og udvikler relationer, hvor de køber ind og

henter musik, film, viden og underholdning. Og at mobilen er en vigtig tråd,

når det hele skal bindes sammen. 

Her følger Medierådets 10 gode råd til, hvordan du lærer børn færdselsreglerne på internettet og mobiltelefonen.

10 gode råd, når ungerne går online.

  • ACCEPTER, at medierne er en del af børn og unges virkelighed.Mobilen og internettet forsvinder ikke, så du kan lige så godt tage børnene i hånden og følge med derud. Vis dem vejen – ligesom ude i trafikken

  • TAL med børnene om, hvilke sider de besøger, hvad de laver derude, og hvordan de bruger mobilen. Lyt og lær og skab dialog, så de er trygge ved at fortælle dig om deres oplevelser. Brug for eksempel tiden over aftensmaden eller i bilen og vær aktivt spørgende og interesseret uden at virke spionerende

  • ORIENTER dig og følg med. Besøg de sider, de unge besøger – gerne sammen med dem – og find ud af, hvad det egentlig går ud på. Chat, send en sms, spil med – prøv selv! Vis interesse i stedet for frygt, der ofte bunder i manglende viden om de nye medier

  • UNDGÅ forbud – sæt i stedet realistiske grænser. Hvis du selv følger med, så er det lettere at sætte grænser, som alle kan leve med. Lav en mediepolitik for brug af mobil, internet, webcams, spil osv. Og lav den gerne i fællesskab med børnene

  • HUSK på, at nysgerrighed og grænsesøgning er naturlig, og at dit ansvar ikke kun går ud på at sige NEJ, men i høj grad på at være den voksne og ansvarlige sparringspartner, når grænserne skal prøves af

  • LYT til børnene, når de prøver at inddrage dig. Og lyt også til det, der ikke bliver sagt. Læg for eksempel mærke til forandringer i deres adfærd. Er de kede af det? Virker de bekymrede? Tag initiativ og vis, at de kan tale med dig om det, der optager dem.

  • REAGÉR på ulovligt indhold eller adfærd. Lær dit barn, hvad der er rigtigt og forkert på nettet, så de lærer at skelne og reagere på ulovligt indhold og adfærd. Det kan for eksempel være ulovlig download af musik og film, identitetstyveri eller hacking

  • UDVEKSL erfaringer med andre voksne. Du er ikke alene med dine problemstillinger, udfordringer, og det er oplagt at dele erfaringer

  • LÆR børnene at bruge den sunde kritiske sans. At de bør være varsomme med at dele informationer eller møde nye mennesker – på nettet, og hvis de vil mødes i virkeligheden. Nettet indeholder desværre også ubehagelige og ulovlige ting, som de bør være på vagt overfor

  • BRUG tekniske hjælpemidler som for eksempel software med omtanke. Filtre, der sorterer i de sider, børnene kan besøge, kan være en meget unuanceret måde at sætte grænser på, hvis de ikke sættes rigtigt op og målrettes den rigtige aldersgruppe. Kontakt din internetudbyder for dine muligheder og deltag aktivt i at indstille filtrene.

Kilde: www.medieraadet.dk

 

 

Samling

Samlingen på Filipskolen er et rum for refleksion, hvor eleverne hører en

bibelfortælling, synger forskellige sange og beder en bøn. De lærer bl.a. at

bede ”Fadervor”. Samlingerne foregår én gang om ugen fælles for hele skolen. De andre dage er der samling i klassen.

Vi ønsker, at samlingerne præger vores måde at være sammen på. Derfor arbejdes der aktivt med at skabe inkluderende fællesskaber.

 

Skolefotografering

Fotografering tilbydes til eleverne hvert år i september/oktober måned.

Sundhedspleje

Københavns Kommune samarbejder med Filipskolen om sundhedspleje.

Sundhedsplejersken er på skolen hver onsdag. Hun foretager undersøgelser

af alle elever i 0., 5. og 8. klasse. Ved særlig bekymring, udover disse

klassetrin, kontaktes sundhedsplejerske på Intra eller pr. telefon.

 

 

Tandlægeordning

Eleverne hører ind under hjemmekommunens tandlægeordning.

 

Uddannelses- og ungdomsvejleder

I 7. - 9. klasse afholdes vejledninger om ungdomsuddannelser i samarbejde

med Københavns kommunes UU-vejleder.

Udmeldelse

Udmelding af elever skal ske ved skriftlig meddelelse fra forældre til

skolen med mindst 14 dages varsel op til den 1. i en måned.

 

Ordensregler 

Det er op til den enkelte – lærer og elev – at vurdere, om en given handling

eller væremåde er i overensstemmelse med vores tre hovedregler.

Vis hensyn – det betyder bl.a.:

  • Tal pænt til og om andre

  • Vær en god kammerat

  • Hjælp hinanden
     

Pas på vores skole – det betyder bl.a.:

  • Hjælp med at holde skolen pæn

  • Pas på skolens bøger og inventar

  • Lad andres ting være i fred
     

Vær ansvarlig for dig selv og de andre – det betyder bl.a.:

  • Udvis respekt for dig selv og andre på skolen

  • Mød til tiden

  • Hav styr på dine ting
     

Ud over ordensreglerne gælder følgende:

  • Aktiviteter i gården foregår med respekt for hinanden

  • Bolde må hentes efter aftale med en voksen

  • Ved regnvejr ringes der to gange med klokken, og alle bliver i det lokale, hvor de lige har været, resten af frikvarteret

  • 7., 8. og 9. klasses elever må gå udenfor skolens område i nærmere aftalte frikvarterer med tilladelse fra forældre og klassens lærere

  • Rygning og alkohol er ikke tilladt på skolen

  • Brug af hash, præstationsfremmende midler eller andre euforiserende stoffer vil medføre bortvisning

 

Samarbejde

Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning for det

enkelte barns trivsel og læring. Det er trygt for barnet, når det oplever

gensidig respekt mellem forældre og skole. Det er derfor vigtigt, at vi omtaler

hinanden med respekt og møder hinanden positivt og i tillid til, at vi hver

især vil barnet det bedste.

Det er skolens ansvar og opgave at

  • alle medarbejdere arbejder i henhold til skolens vedtægter og mål samt de til enhver tid gældende love og bestemmelser.

  • alle medarbejdere holder sig opdateret på Intra og informerer forældre efter behov. Ugeplanen er det primære sted for den faste information. Medarbejderne besvarer henvendelser på Intra inden for 3 arbejdsdage. Medarbejdere kan kontaktes i skolens åbningstid fra 8:00-14:00 på hverdage.

  • alle medarbejdere tager kontakt til hjemmet, hvis der er noget, man undrer sig over ift. barnets læring og trivsel.

 

Det er hjemmets ansvar og opgave at

  • indgå i et positivt samarbejde med skolen.

  • sørge for, at barnet møder undervisningsparat, er udhvilet, mæt og møder til tiden.

  • henvende sig til klasselæreren med bekymringer og problemer omkring barnet.

  • vise medansvar og interesse for barnets skolegang og deltage i forældremøder og skole-hjem-samtaler.

  • motivere barnet til at være inkluderende i fællesskabet og tale til andre med respekt.

  • værne om klassens fællesskab og arbejde på at udvikle relationerne mellem eleverne i samarbejde med skolen.

 

Kontaktforældre

Kontaktforældre og suppleant vælges for en 1-årig periode. 

Kontaktforældrerne har 2 pladser i skolebestyrelsen, hvor man vælges for en 2-årig periode.

 

Både Kontaktforældre repræsentant og suppleant har ansvaret for at løfte nedenstående opgaver.

 

Opgave i egen klasse 

 

  • Byde nye børn og forældre velkommen i klassen og give dem relevant information om legegrupper, klasseaftaler osv.

 

  • Planlægge sociale aktiviteter for klassens børn og forældre i samråd med de andre forældre i klassen. Kontaktforældrene uddelegerer opgaver til resten af klassens forældre, så alle er med til at bidrage til den sociale trivsel i klassen og bidrage til de fælles aktiviteter. Klassen kan eventuelt også lave et festudvalg.

 

  • Arrangere lege/spisegrupper i samarbejde med klasselæren, hvis der er ønske om det i klassen.

 

  • Tage debatemner og temaer op til forældremøder, f.eks. at lave fælles retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, alkohol, rygning og fester i klassen.

 

  • Stiller sig til rådighed overfor de andre forældre, hvis der opstår problemer i klassen fx. omkring elevernes trivsel eller utilfredshed omkring undervisningen. Kontaktforældrerne kan gøre lærere og ledelse opmærksom på problemerne. 

 

  • Orienter klassens forældre, forinden kontaktforældremøde halvårligt og opfordrer til at forældre kan komme med inputs til punktet ”nyt fra klassen”. Ligeledes hvis der er generelle ting vedrørende skolen, som ønskes taget op med kontaktforældre.

 

Det er ikke kontaktforældrenes opgave at være hverken part eller mægler i konflikter, hverken når det gælder spørgsmål vedr. den enkelte klasse, enkelte elever eller øvrige forhold angående skolen. Her er det de enkelte involverede der kontakter skolens ledelse. 

 

 

Opgaver til kontaktforældre mødet 2 gange årligt: 

 

  • Repræsentere klassens forældre overfor resten af skolens kontaktforældre til kontaktforældremøder, som afholdes to gange årligt.

 

  • Tager klassens relevante tematikker/udfordringer/spørgsmål med til kontaktforældremødet, hvor det kan diskuteres med resten af kontaktforældrene.

 

  • Give input om relevante tematikker til kontaktforældrene der sidder i skolebestyrelsen.

 

Gode råd og inspiration til et godt forældresamarbejde i klassen - til dig der er kontaktforældre:

 

Dette skal ses som inspiration til kontaktforældrene.

 

Det er en rigtig god ide at afholde sociale arrangementer i klassen. Dette for at styrke båndet mellem børnene, men også mellem forældrene, så man kommer til at kende hinanden og lettere kan hjælpe og støtte og løse de eventuelle udforinger der kan komme i et skoleforløb.

 

Inspiration: 

 

4 faste klassearrangementer, planlagt af alle forældre:

  1. Børn og forældre, morgenmad i klassen

  2. Børn og forældre, fx boldspil på stranden, sheltertur, halloweenfest eller lign. 

  3. Børnearrangement fx fastelavnsfest, svømmehalstur

  4. Forældrearrangement fx kaffe/kage, fest lign.

 

Andre forslag til sociale aktiviteter i klassen:

  • Far -aften (kun mænd)

  • Mor- aften (kun kvinder)

  • Drengeforældre aften

  • Pigeforældre aften

  • Svømmehalstur 

  • Skøjtetur 

  • Biograftur 

  • Skovtur

  • Aftensmad for alle på stranden

  • Sommerafslutning

  • Sankthans fest

  • Teatertur

  • Halloween -rasle-(u)hygge -tur.

  • Grillaften

  • Hyttetur

 

 

Gode råd til aftaler angående fødselsdage i klassen: 

 

  • Forældrene bliver I klassen enige om der holdes fælles fødselsdage, fx. for alle børn der er født forår/sommer/efterår/vinter eller om der holdes enkelt fødselsdag.

 

  • Forældrene bliver enige om der købes enkelte gaver eller en fælles gave fra klassen og der aftales beløb.

 

  • Ved enkelt fødselsdag, aftales hvordan der inviteres til fødselsdag. Hele klassen? Kun piger? Kun drenge?

 

  • Forældrene bliver enige om, der skal deles ud i klassen, når børnene har fødselsdag.

 

 

 

Inspiration til andre aftaler kontaktforældrene kan bringe op til forældremøder i klassen:

 

  • Sociale medier – hvornår og hvor meget?

  • Fødselsdage i de større klasser – hvordan?

  • Fester – hvornår og hvordan?

  • Alkohol – hvornår og hvordan?

  • Besøg af SSP-konsulent i 8/9 klasse. Kan kontaktes via Københavns kommunes hjemmeside.

 

Evaluering

I alle klasser evalueres det faglige niveau med en bred vifte af redskaber. Det være sig logbøger, portefolio, klassesamtaler, observation, tests, fremlæggelser, skriftlig eller mundtlig bedømmelse af afleveringsopgaver og projektopgaver, skole-hjem-samtaler og anden løbende kontakt mellem skole og hjem. De forskellige evalueringsformer bruges til at understøtte elevernes læring.

På Filipskolen ønsker vi, at lærerne anvender en reflekteret form for evaluering, hvor lærerne løbende forholder sig til, hvordan de bedst kan følge elevernes læring.

Hvert år udføres følgende former for evaluering:

  • To gange årligt bliver alle elever fra 0. – 9. klasse evalueret.

  • Læseindlæringen har et særligt fokus i indskolingen. Alle elever i 0. - 2. klasse testes i læsning 1-2 gange om året. Ligeledes sættes der ressourcer af til tidligt at afdække, om der er behov for ekstra støtte i matematik.

  • I fagene dansk og matematik vurderes det på hvert klassetrin, om man ønsker at anvende standardiserede test eller om man vælger at bruge andre former for evaluering. I 8. – 9. klasse benyttes 7-trinsskalaen. Evalueringen tager udgangspunkt i såvel den faglige som den sociale udvikling.

 

Kerneteams

Klassens hovedlærere mødes og drøfter og evaluerer det faglige arbejde og elevernes trivsel og aftaler hvilke tiltag man vælger at sætte ind.

 

Trinteams

Lærerne mødes og drøfter pædagogiske emner. Derudover planlægger de fx ture og undervisning på tværs af klasser og fag.

 

Fagudvalg

I skolens fagudvalg drøfter faglærerne undervisning og faglige materialer på alle klassetrin. De deler viden, inspirerer hinanden og træffer beslutninger med det formål at opkvalificere undervisningen.

 

Klassekonferencer

På Filipskolen afholder vi en klassekonference pr klasse pr år, her deltager dansk- og matematiklærer sammen med skolens ledelse. Her taler skoleledelsen med lærerne om, hvad der kan være behov for af særlig indsats enten i forhold til enkelte elever eller hele klassen. Fx kan der være tale om et kursus i en specifik faglig disciplin. I tilfælde, hvor en klasse viser sig generelt at være kommet bagud, kan der være behov for at tildele en ekstra lektion i faget det efterfølgende skoleår. Udbyttet af klassekonferencerne omsættes i konkrete tiltag, der har til formål at løfte det faglige såvel som det sociale liv i klassen.

SFO'ens medarbejdere mødes en gang om ugen, hvor SFO'ens arbejde

planlægges og udvikles.

 

bottom of page