Skole-Hjem

Forventninger til skole/hjemsamarbejdet på Filipskolen
Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning for det enkelte barns trivsel og læring. Det er trygt for barnet, når det oplever gensidig respekt forældre og lærere / pædagoger imellem. Forældre og lærere / pædagoger er vigtige rollemodeller for barnet også når det gælder samarbejde og konflikthåndtering. Det er derfor vigtigt, at vi omtaler og møder hinanden positivt og i tillid til, at vi hver især vil barnet det bedste.
Det er skolens ansvar og opgave at
- de ansatte arbejder i henhold til skolens vedtægter og mål samt de til enhver tid gældende love og bestemmelser.
- give viden om den kristne tro og de kristne livsværdier.
- tilbyde en faglig velkvalificeret undervisning præget af tryghed, tillid, ærlighed og respekt for barnets værdighed og forudsætninger.
- styrke barnets evne til at vurdere og tage stilling til spørgsmål, som det møder i livet, og at opøve dets ansvarsbevidsthed for sig selv og for medmenneske, samfund og miljø.
- lære børnene at omgås hinanden hensynsfuldt og med respekt for forskelligheder.
- forberede barnet til medbestemmelse, medansvar, kritisk stillingtagen, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- samarbejde med forældre om barnets faglige og personlige udvikling.
- de ansatte giver forældrene besked om, hvornår og hvordan man kan henvende sig.
- tage kontakt til hjemmet, hvis barnet fortæller noget, som skaber undren eller uvished om dets trivsel.
Det er hjemmets ansvar og opgave at
- indgå i et positivt samarbejde med skolen.
- udvise respekt over for skolen, det kristne værdigrundlag og de ansatte.
- sørge for, at eventuelle bekymringer og problemer meddeles klasselæreren.
- henvendelser sker med positiv tilgang og i første omgang til den implicerede lærer / pædagog, hvis der er tvivl om eller kritik af noget. I anden omgang kan der tages kontakt til skoleledelsen.
- være med til værne om et positivt arbejdsmiljø for den enkelte ansatte.
- vise medansvar og interesse for barnets skolegang.
- deltage i forældremøder og skole/hjemsamtaler.
- opdrage barnet til at tage hensyn, at inddrage alle i fællesskabet, udvise ansvarlig opførsel samt have et sobert sprog.
- arbejde på at fremme det sociale liv i klassen i samarbejde med klasselæreren.
- udvise vilje til fællesskab som forældregruppe.
- sørge for, at barnet møder til tiden, er veludhvilet, undervisningsparat og forberedt.
- støtte barnet i at have de rigtige bøger og hæfter m.v. med i skole, at penalhuset er i orden og at kontaktbogen ligger i tasken.
- prioritere skolearbejdet så højt, at fritagelse fra undervisningen overvejes grundigt , før der ønskes fri fra skole.
Hvis der er tvivl om, hvordan man kan komme i kontakt med en af skolens ansatte kan man skrive i kontaktbogen, at man ønsker en samtale. Alternativt kan der ringes til skolens sekretær, som kan give en besked videre. På hjemmesiden er der mailadresser til de fleste ansatte.
Kontakt
Amager Strandvej 124A
2300 København S
Kontor
mandag-torsdag: 8-14, fredag: 8-13
Tlf: 32 55 47 11
Fax: 32 55 24 49
Email: post@filipskolen-kbh.dk
SFO
Tlf: 32 59 70 84


Skole-Hjem